Romaine salat

 

Romainesalat, Lactuca sativa var. longifolia,

Beskrivelse: Salattype med lange blade med kraftige bladribber. Smagen er mild og let sød. Kaldes også bindsalat, fordi man tidligere bandt den sammen i toppen, så de inderste blade blev mere sprøde og lyse. De nuværende arter bliver lyse og sprøde i midten af sig selv.

Dyrkningsvejledning: Plantes med ca. 8-10 planter pr m2 i velgødet jord. Vanding er absolut nødvendig i forbindelse med udplantningen og i tørre perioder. Det største vandforbrug er dog i de sidste 2 til 3 uger før høst, da salat nemt bliver bitter ved vandmangel. Hovederne skal have begyndt at lukke sig inden skæringen foretages.

Anvendelse: Romainesalat bruges i blandede salater, fx i cæsarsalat.

Også elegant med en olie-eddike dressing.

God fornøjelse med din nye plante fra Gartneriet Rousing.