Purløg

 

Purløg Allium schoenoprasum

Beskrivelse: Nødvendig urt i højbedet, da det er den første krydderurt, der kan høstes af om foråret. Gror i klynger og bliver ca. 30 cm høj med smukke, lilla blomster, som også er spiselige.

Dyrkningsvejledning: Er hårdfør og kan sagtens overvintre – sæt dog også en i drivhuset til glæde i det tidligste forår! Trives i både sol og halvskygge og ynder god havejord, som gødes og vandes jævnligt.

Anvendelse: Stænglerne er fantastiske som grønt drys på æggekager, smørrebrød mm, og de smukke blomster har en mild, sødlig løgsmag.

God fornøjelse med din nye plante fra Gartneriet Rousing.